Menu Luk

Hvad er kraniosakral-terapi?


Hvad er kraniosakral-terapi?

Kraniosakralterapi har fået sit navn fra Dr. John Upledger, som opdagede den kraniosakrale rytme. Det gjorde han i forbindelse med en kompliceret nakkeoperation. Her skulle han stabilisere den forlængelse af hjernen, som løber langs rygsøjlen; den forlængede hjernemarv. Undervejs opdagede han en puls, som han ikke kunne forklare ud fra den viden, han allerede havde. Det viste sig, at pulsen kom fra den væske, som ernærer vores hjerne; cerebrospinalvæsken. John Upledger blev stifteren af kraniosakralterapi. Navnet “kraniosakral” kommer af det system i kroppen, som cerebrospinalvæsken løber i, og som forsyner hjernen med næringsstoffer; nemlig fra kraniet (kranio) til korsbenet (sacrum – heraf sakral)

tegning-af-rygsøjle-og-cerebrospinalvæsken

Kraniosakral-terapi som behandling

I behandling med kraniosakralterapi løsner man kroppens bindevæv, så der er frit flow af den ovennævnte væske, der løber omkring/i hjernen og den forlængede rygmarv. De steder, hvor man kan mærke, at der ikke er frit flow, er der behov for at bindevæv, knogler mm. i områder løsnes. Når der løsnes op vil der opstå et frit flow og vævet kan igen ernæres optimalt.

Kraniosakralterapi er en meget blid metode, hvor der arbejdes med lette berøringer. Det kan virke som om, at der næsten ingenting sker. Det der i virkeligheden sker er, at man arbejder så blidt med kroppen, at vævet og energi-systemet åbner sig. På den måde kan man komme ind og få fat i meget dybtliggende væv og netop derfor har det sådan en stor effekt. Når man arbejder med denne langsomme og blide tilgang til kroppen, har man mulighed for at lytte til kroppens signaler og reaktioner og følge det, som kroppen har brug for.

I forbindelse med behandlingen kan man nogle gange få lov at give slip på gamle følelser som fx sorg, vrede eller bitterhed uden at mærke det. Når det sker oplever vi efterfølgende, at vi får mere energi og overskud i hverdagen. Nogle gange giver vi slip på gamle følelser, uden vi mærker det. Andre gange kommer følelserne op til overfladen og man mærker de gamle følelser igen. Det sidste kan være fordi, at de ikke er helt færdigbearbejdede eller fordi vi har brug for, at reflektere over dem og forstå dem. Når følelserne kommer op til overfladen undervejs i behandlingen, er der plads til dette. Jeg vil understøtte denne proces via dialog, berøring og hvad der ellers er brug for.

I min behandling kombinerer jeg kraniosakralterapiens teknikker med fysioterapeutiske teknikker og samtale afhængig af, hvad der er mest hensigtsmæssigt i det enkelte tilfælde.