Har dit barn udfordringer med sansebearbejdning?

Børn som har sansebearbejdningsvanskeligheder reagere forskelligt. De kan fx have meget motorisk uro, være letafledelige, udadreagerende, stædige, usamarbejdsvillige, langsomme eller passive. De reaktioner, der er beskrevet her, kan også have andre forklaringer end sansebearbejdning, eller det kan være en sammensat problematik af både sansebearbejdning og andre udfordringer.

Udredning

For at finde ud af, om de reaktioner dit barn har, skyldes sansebearbejdningsvanskeligheder er det vigtigt med en grundig udredning. Det foregår ved at forældre og evt. andre i barnets hverdag fortæller om, hvordan barnet reagerer i mange forskellige sammenhænge og situationer i hverdagen. Til dette kan man anvende et spørgeskema om sansebearbejdning og svarene fra spørgeskemaet uddybes i en samtale. Der kan også være behov for at lave observationer eller lege med barnet, men ofte kan man komme rigtig langt ved hjælp af spørgeskemabesvarelse og samtale.

Hvad er sansebearbejdning?

Sansebearbejdning er den måde vi modtager, bearbejder og reagerer på information fra vores sanser. Det sker hele tiden og for fleste af os, er det ikke noget vi tænker over. For nogle børn kan bearbejdningen af sanseindtryk dog være problematisk. Når sansebearbejdningsprocessen bliver en udfordring, kan det se ud på forskellig vis, som ovenfor beskrevet. Det skyldes at vi har forskellig måde at bearbejde stimuli på og derfor bliver vores reaktion også forskellig.

Nogle børn oplever stimuli meget kraftigere end andre og bliver derfor lettere overstimulerede. Nogle af de børn vil reagere ved at trække sig fra stimuli/aktiviteten, mens andre af de børn vil reagerer med at blive afledte og urolige. Og hvis de ikke får hjælp, kan det udvikle sig til reaktioner med gråd, vrede og/eller udadreagerende adfærd.

Andre børn har brug for ekstra mange og/eller kraftige stimuli for at sansesystemet arbejder optimalt. Når det ikke sker, vil nogle af de børn falde hen og blive passive og langsomme, mens andre af de børn vil forsøge at få tilført stimuli. Det sidste kan nogle gange foregå på en uhensigtsmæssig måde, så børnene opleves som urolige, højlydte eller særligt voldsomme i deres bevægelser.

Hvad kan man gøre?

Når barnets sansesystem er udfordret på en måde, så det griber voldsomt ind i dets hverdag og påvirker fx socialt samspil, leg og læring, er der behov for at hjælpe barnet med at få reguleret sansesystemet. Det kan gøres ved at stimulere barnet på en bestemt måde eller ved at skabe ændringer i barnets omgivelser, så det tilføres andre stimuli eller en anden mængde af stimuli. Udgangspunktet for dette er, som tidligere beskrevet, en grundig udredning af, hvordan sansesystemet arbejder for netop ens barn og hvilke udfordringer der er særlige for ens barn og hvor barnet har sine stærke sider.

Jeg tilbyder udredning af sansebearbejdnings-vanskeligheder og vejledning i normalisering af sansesystemet. Her

Såfremt du er i tvivl om, hvorvidt du og dit barn har brug vejledning, er det muligt at starte ud med en telefonisk konsultation. Her har du også mulighed for at få start vejledning og det er muligt, at det er tilstrækkeligt til at hjælpe dig og dit barn. Du kan også kigge på nedenstående spørgsmål, for at blive klogere på, hvordan sansebearbejdnings-vanskeligheder kan komme til udtryk.

Sansebearbejdningsreaktioner

Sansebearbejdningsreaktioner kan groft skitseret deles ind i 4 hovedtyper af reaktioner, velvidende at det ofte i hverdagen er et sammensat billede. Såfremt du kan nikke genkende til flere eller mange af nedenstående udtryk kan det være tegn på at dit barn har sansebearbejdningsvanskeligheder:

1. Nedsat registrering

Mit barn gør mange ting langsommere end andre børn, det går ofte i stå midt i noget og har svært ved selv at komme videre, fx påklædning eller spisning.
Mit barn registrer ikke, hvis det har mad omkring munden og tøjet sidder skævt/snoet i forhold til andre børn på samme alder.
Mit barn har forsinket motorisk udvikling
Mit barn kan ikke gå så langt som andre børn og bliver generelt hurtigere træt ved fysisk aktivitet end andre børn.
Mit barn ligger ofte ned og leger.
Mit barn falder sammen i ryggen, når det sidder.

2. Sansesøgende

Mit barn er altid i aktivitet, så det bryder forstyrrende ind i de daglige gøremål og det kan være svært, at være i stillesiddende aktiviteter.
Mit barn tager usædvanlig store chancer og ser ud til at nyde at falde.
Mit barn laver meget lyd og har et højt lydniveau.
Mit barn krammer meget hårdt, støder ind i møbler og andre børn og virker ikke til at være klar over, hvor mange kræfter det har.
Mit barn rører ved mennesker, ting og overflader i en sådan grad, at det er påfaldende/irriterer andre.

3. Sensorisk følsom

Mit barn har svært ved at holde opmærksomheden og fungere, hvis der er en radio tændt eller der er andre lyde omkring mit barn.
Mit barn udtrykker ubehag ved fx at få klippet negle, børstet tænder og børstet hår
Mit barn er følsom overfor bestemte tekstiler, syninger og mærker i tøjet
Mit barn er kræsen, og vælger kun bestemte madvarer i forhold til fx smag, konsistens og temperatur
Mit barn virker utryg, når det kommer op i højden
Mit barn virker til at være bange for at falde og/eller at få hovedet nedad

4. Sensorisk sky

Mit barn reagerer negativt på lyd, især uventede og høje lyde, fx ved at græde eller holde sig for ørene.
Mit barn generes og/eller dækker øjnene i lys efter andre har vænnet sig til det.
Mit barn undgår lege med redskaber der skaber bevægelse, fx gynger, rutsjebaner og vipper.
Mit barn undgår at lege blandt mange børn i bevægelse.
Mit barn undgår at røre ved bestemte ting, fx lim, dej og sand.
Mit barn kan reagere aggressivt på berøring med fx vrede eller fysiske skub.
Mit barn undgår bestemte smagstyper og kan få opkastfornemmelse af mad eller bestik i munden.
Mit barn virker ængstelig og er bange for bestemte ting.
Mit barn har en lav frustrationstærskel og får ofte raserianfald.
Mit barn bliver oftere stædig og virker usamarbejdsvillig.