Menu Luk

Hjernerystelse

Når vi slået hovedet og nakken kan det have alvorlige konsekvenser. Symptomer fra hjernerystelse og piskesmæld har en del fællestræk og det kan være svært at adskille de to. En hjernerystelse opstår, når hovedet udsættes for et slag, ryk eller acceleration som medfører, at det kommer små bristninger i hjernen (mikrostrukturelle skader), forstyrrelse i hjernens stofskifte (metabolisk uligevægt) og betændelse (inflammation). Når hjernen får ro, vil den hele op af sig selv. Det er dog meget vigtigt at den får den nødvendige ro og med den rette mængde stimuli aktiveres igen. Se mere information her.

Piskesmæld

Piskesmæld kan ske langs hele rygsøjlen, men er mest almindelig i nakkeregionen, da det er her vi har størst mobilitet. Man mener, at det som sker ved piskesmæld er en smertevoldende overstrækning af ledbånd, muskler og nervetråde. Derudover sker der en overbelastning af de båndskiver, der sidder mellem hver hvirvel. Man ved dog ikke præcist, hvad der sker, eller hvad årsagen er til de smertegener. Det er sjældent, at man på MR-skanninger, røntgen eller anden billeddiagnostisk undersøgelse kan se en egentlig skade. Det er derfor svært at påvise objektivt, hvad der forårsager de subjektive gener som den der er ramt af piskesmæld oplever. Læs mere her.

Behandling med kraniosakralterapi suppleret med fysioterapi

Behandling med kraniosakralterapi kan i den akutte fase efter hjernerystelse og/eller piskesmæld, være med til at få hele nervesystemet til at falde til ro og give gode betingelse for restitution. Desuden er vejledning omkring forholdsregler meget vigtig, således at man undgår overbelastning, men også gradvist kommer i gang på hensigtsmæssig vis.

I den mere kroniske fase, kan der stadig være behov for hjælp til at slappe af i kroppen, især, hvis man har mange smerter/gener. Udover dette kan kranio-sakralterapi i kombination med fysioterapi afspænde væv som er blevet forstrakt og/eller opspændt og dermed genoprette balancen i kroppen igen. Ofte vil traditionel fysioterapeutisk behandling opleves som værende for voldsomt og medfører en øgning af symptomer og det er her den blide tilgang med kranio-sakralterapi har sin særlige berettigelse.