Hvad er kraniosakral-terapi?
Kraniosakral-terapi er en meget skånsom metode med blide tryk på kroppen og hovedet. Når man anvender den blide metode, tillader man kroppen at give langsomt efter og at behandlingen sker i det tempo kroppen er parat til. Herved opnår man at kroppen slapper af og giver efter, således at man til trods for det blide tryk kan komme ned og løsne dybtliggende væv. Det tager blot lidt tid. Det kan være dybtliggende bindevæv mellem muskler, eller omkring organer, det kan være arvæv fra operationer og endelig er det også muligt at arbejde energetisk med fx. hjernens bindevæv.
Når man arbejder langsomt og blidt med kroppen, kan man bringe den ned i en meget afslappet tilstand uden at man sover, det er her kroppen bedst restituerer sig.

 

Hvad er fysioterapi?
Fysioterapi er ofte en vigtig del af undersøgelsen, hvor man f.eks. undersøger kropsholdning, ledbevægelighed og muskelstyrke. Det er også via denne, at man udarbejder en specifik genoptræning. Det kan f.eks. være styrketræning af de muskler, der er blevet svage, udspænding så bevægeligheden i leddene øges samt holdningskorrektion.



Hvordan foregår en behandling og hvordan har jeg det bagefter?
Der tages udgangspunkt i din eller dit barns historie. Her udfra vælges bestemte undersøgelser. Behandlingen består primært i at løsne op, hvor der er spændinger og det er her kroppen som oftest bringes ned i en meget afslappet tilstand.

Efter en behandling ses ofte en akkumulerende effekt, hvor kroppen fortsætter med at arbejde. I det 1.-2. døgn efter behandlingen kan man opleve opblussen af symptomer, eller at gamle symtomer viser sig igen. Man kan opleve træthed, hvor kroppen har brug for at du hviler dig ekstra. Efter behandlingen er det meget vigtigt at drikke rigeligt, så man hjælper kroppen med at udskiller affaldsstoffer. Nogle oplever få symptomer, andre oplever flere. Denne fases længde er som regl afhængig af problemets sværhedsgrad, det vil sige hvor længe det har stået på og hvor svære symptomer man har.